Snak om ost og folk vil straks tænke på Frankrig, måske Italien. Nogle gange Tyskland eller Grækenland. Men det første man tænker på, er sjældent Mexico. Men Mexico har en masse lokale oste, der er lækre og endda en god tilføjelse til osteverdenen. I nogle tilfælde ligner de faktisk de mere kendte typer. I mange andre tilfælde er de lige så forskellige som landene selv.
Chipas
Chiapas er et godt eksempel på traditionel mexicansk ost. Den er smuldrende som feta og har en dejlig skarp smag, der er fantastisk sammen med bønner.
Chihuahua
Chihuahua, opkaldt efter staten i Mexico, er perfekt til retter med smeltet ost. Den er populær i mexicansk fondue (nej, det er ikke kun en fransk ret) og har mange andre anvendelsesmuligheder. Stegt ost (queso frito) er en anden populær måde at tilberede den.
Cotija
Cotija står i skarp kontrast. Denne ost er lavet på lagret gedemælk. Men i modsætning til en ricotta er smagen skarp og gennemtrængende i stedet for karakterløs. Den rives ofte over salater og giver en god stærk smag til enhver ret.
Criollo
Criollo er en stærk, gul ost fra et område nær Taxco i staten Guerrero. Dens farve og smag ligner Muenster men den har en speciel smag, der gør den anderledes end den mere velkendte ost. Den fungerer lige godt revet som smeltet og vil forstærke enhver mexicansk ret, der skal bruge gul ost.
Enchilado
Enchilado har måske et kedeligt navn (oversat betyder det ”med chili smag”), men smagen er alt andet end kedelig. Det er en type anejo ost, der er lagret og krydret med paprika eller chilipulver. Den fungerer godt sammen med en række af mexicanske øl, ikke mindst den fremragende Michelada. Michelada er en blanding af øl, tabasco sauce, soja sauce, worcestershiresauce og lime.
Fresco
Fresco er en cremet ost, der er den perfekte pynt på mange mexicanske retter. Enchiladas nyder godt af den og en empanada ville ikke være helt så god uden en fresco.
Manchego
Manchego er ved sammenligning mild og blød. Den kommer fra La Mancha regionen og den nøddeagtige smag gør den perfekt til pambazos sandwiches eller helt for sig selv.
Oaxaca
Oaxaca er måske et ukendt navn, men mange som har nydt en god quesadillas har uden at vide det smagt denne trævlede ost. Det er den mexicanske version af mozzarella og er perfekt på en tlayuda. Tlayuda er en traditionel mexicansk ret lavet af en kæmpe majstortilla dækket med frijoles refritos og asiento, genstegte bønner og svinekød. Når den serveres som standard, er den som regel pakket som en stor kugle som garn, men bare med meget bedre smag.
Queso Blanco
Queso Blanco er en blød, cremet, hvid ost, der er god at smøre ud. Den ligner smøreost, men er mildere og ikke lagret. Den er perfekt som en lille grillet tortilla snack.
Lige meget hvilken version af queso (spansk for ost) du foretrækker, så kan du finde en mexicansk udgave, der passer dig. Om det skal være som pynt, i madlavningen eller bare som snack, så er de perfekte til enhver situation.